
Konference sætter fokus på, hvordan næste generations software og generativ AI allerede nu ændrer den måde, virksomheder arbejder på — med nye muligheder for automatisering, brugerinteraktion og forretningsmodeller. Udgangspunktet er enkelt: AI er ikke målet i sig selv; data er drivkraften. Når datastrømme, governance og processer er på plads, kan AI-agenter levere reel værdi i driften.
Dagen samler beslutningstagere og fagfolk, der vil fra strategi til anvendelse. Vi udfolder konkrete cases fra danske organisationer og viser, hvordan agenter allerede bruges i praksis — fra sagsbehandling og kundevendte flows til produktion, vedligehold og produktudvikling. Samtidig berører vi rammevilkår og ansvar, så du kan navigere sikkert fra pilot til skalering.
På konferencen møder du Novo, Boozt, Fynske Bank, Energinet, Netcompany, KL, Repodo, HortenDahl, Scoutz og 2021.AI, som fra forskellige vinkler deler erfaringer og perspektiver på arbejdet med AI og AI-agenter.
