Suverænitet er det nye konkurrenceparameter og tidsvinduet er ved at lukke sig

Om europæisk AI-uafhængighed, erfaringerne fra energisektoren og hvorfor infrastruktur ikke kan vente på regulering.

I bogen AI Superpowers beskrev Kai-Fu Lee en verden, der var ved at blive delt mellem to AI-stormagter, USA og Kina, og antydede, at de fleste andre lande i bund og grund ville ende som forbrugere af deres teknologi. Dengang føltes det som en analyse. I dag ligner det en underdrivelse.

Men der findes en tredje vej. Og Europa har et vindue, der er ved at lukke sig, hvis vi skal vælge den.

Bill Gates’ essay i sidste uge fokuserede primært på job og lighed, og det med god grund. Men gemt i de næsten 6.000 ord er der noget, der fortjener mere opmærksomhed: advarslen om, at AI i de forkerte hænder – kriminelle organisationer, autoritære stater, uansvarlige virksomheder – udgør en udfordring, som regulering alene ikke kan løse. Han efterlyser internationalt samarbejde. Han har ret. Men regulering uden infrastruktur er blot papirarbejde.

Dette er kernen i det, Mustafa Suleyman argumenterer for i The Coming Wave. Vores tids spørgsmål er ikke, om AI bliver kraftfuld. Det bliver den, og snart langt mere, end de fleste forestiller sig. Spørgsmålet er, om demokratiske institutioner og menneskelige værdier kan bevare en meningsfuld kontrol over, hvordan den magt bliver brugt. Det er et spørgsmål om governance. Men governance kræver noget at styre med – og lige nu har de fleste europæiske organisationer overladt den kontrol til andre.

Geoffrey Hinton, manden der byggede fundamentet for de neurale netværk, som driver det meste af den AI, vi bruger i dag, sagde sit job op hos Google i 2023 for at sige noget lignende. Hans specifikke bekymring var denne: Konkurrencen mellem de store teknologivirksomheder driver dem til at lancere AI i et tempo, der overhaler enhver fornuftig vurdering af parathed. Ingen ønsker at komme som nummer to. Og når ingen vil være nummer to, stopper ingen op for at spørge, om vi rent faktisk er klar.‍

"Enhver organisation, der kører sin AI på en udenlandsk udbyders infrastruktur, har truffet en beslutning om governance – også selvom det ikke føltes sådan." Mikael Munck, CEO & Founder | 2021.AI‍

Her er den virkelighed, jeg hele tiden vender tilbage til: Enhver organisation, der kører sin AI på en udenlandsk udbyders infrastruktur, har truffet en beslutning om governance, også selvom det ikke føltes sådan. Den har besluttet, at dens mest følsomme data – patientjournaler, efterretninger om forsvar, borgerdata, finansielle oplysninger – skal behandles i systemer, den ikke kontrollerer, under vilkår, den ikke har forhandlet, og i juridiske jurisdiktioner, hvis interesser ikke altid flugter med dens egne.

Hinton opfordrede specifikt til, at man finder ud af, hvordan man håndterer teknologi, der kan "give en håndfuld regeringer eller virksomheder enorm magt." Det er den strukturelle risiko. Det er ikke et science fiction-scenarie. Det er en meget virkelig koncentration af AI-kapacitet og infrastruktur på få hænder (primært amerikanske, nogle kinesiske), som allerede er i fuld gang, mens resten af verden ser til og forbruger.

Det er ikke en sikkerhedsrisiko i abstrakt forstand. Det er et konkret problem, jeg ser i praksis. Vi har flere kunder, der nu kører GRACE på deres egen infrastruktur. Det er bevidste, suveræne valg, og det betyder, at de kan anvende AI på klassificerede data, som aldrig lovligt eller sikkert kunne komme i nærheden af en public cloud. Det er ikke et niche-anvendelsesområde. Det er fremtiden for AI i enhver organisation, der håndterer data, som betyder noget.

EU's AI Act var rigtig i sin grundtanke, selvom implementeringen har været langsommere og lettere end oprindeligt planlagt. Men den regulering, der betyder mest, er ikke en tjekliste for compliance. Det er beslutningen om at bygge AI-infrastruktur, som du rent faktisk kontrollerer – modeller, der kører på hardware, du administrerer, i datacentre underlagt din lovgivning, med din organisation i førersædet for governance.

Jeg startede 2021.AI, fordi jeg mente, at Europa havde brug for dette. Ti år senere er jeg mere overbevist end nogensinde. Ikke fordi amerikansk AI er dårlig, men fordi afhængighed af en enkelt udbyder, inden for enhver kritisk infrastruktur, er en strategisk sårbarhed. De organisationer, der bygger suveræn AI-kapacitet nu, vil om tre år have strukturelle fordele, som vil være meget svære at indhente.

Gates siger, at vi ikke er forberedte. Han har ret. Men forberedelse handler ikke om at vente på en politisk ramme. Det handler om at bygge den infrastruktur nu, der gør ansvarlig AI mulig på dine egne præmisser.

Bølgen er her. Spørgsmålet er, om du rider på den, eller om du bliver skyllet med.

‍